Astá Sigrún Helgadottír

Landrapport fra Island

1. Antal udenlandske statsborgere og deres procentiske andel af befolkningen

Den 31. december 1999 var der 279.049 personer bosat i Island. Af disse var 269.191 eller 97,4% islandske statsborgere. I alt 264.122 eller 94,6% af indbyggerne var født i Island. Dette betyder, at 14.927 var født i andre lande, men deraf var 8.361 islandske statsborgere. I alt var der 7.271 personer med udenlandsk statsborgerskab bosat i Island denne dag, og deraf var 704 født i Island.

I år 2000 kom der 1.714 flere indvandrere til Island end de var, som flyttede bort fra landet ifølge oplysninger fra Hagstofa Íslands (Statistisk departement). Af dette tal var der 1.652 flere indvandrere til landet en fra det. I 1999 var tallet 1.122.

I forhold til de andre nordiske lande er antal udenlandske statsborgere ikke højt, selv om deres antal er vokset de sidste par år. Antal udlændinge er procentisk det næst laveste i Island af hele Norden.

Figur 1: Antal udenlandske statsborgere af befolkningen 1990 og 1999 i %.

Det procentiske antal udenlandske statsborgere viser at de er blevet adskillige flere i de sidste mange år. Man kan se en betydelig forøgelse i tilflytningen, men ingen periode skiller sig så markant ud som de sidste par tre år, med hensyn til en kraftig forøgelse i tilflytningen til Island og et lavere antal af de som flytter væk fra landet.

2. De udenlandske statsborgeres andel i arbejdslivet.

Man har i løbet af de sidste år drøftet indgående, hvor mange udlændinge der har fået arbejdstilladelse i Island. Denne situation tyder på en kraftig ekspansion på arbejdsmarkedet og at den har været en kendsgerning i en længere periode. Efterspørgselen efter arbejdskraft er fortsat høj i Island. De næringsdrivende har forsøgt at løse dette problem ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Denne løsning har faktisk været benyttet i fiskefabrikkerne over en længere periode. Oplysninger om antal ansatte udlændinge har alligevel udelukkende omfattet de udenlandske statsborgere, som kommer fra lande udenfor Den europæiske økonomiske sone. De som kommer fra EØS-lande, har ret til at arbejde i Island, og behøver derfor ingen officielle tilladelser.

Figur 2 viser det antal tilladelser som er blevet udstedt pr. måned de sidste år.

Forklaring: Nye midlertidige tillade - Fornyede midlertidige tilladelser

Figuren viser, at nye tilladelser har været mellem 100 og 150 hver måned i løbet af de sidste par tre år, og kurven topper hvert efterår. Disse topper vokser stadig, og i august 2000 blev der udstedt flere nye arbejdstilladelser end nogen sinde før. Arbejdstilladelser udstedes til et år ad gangen, og bliver så fornyet. Ingenting tyder på en omfattende forøgelse af fornyede arbejdstilladelser i den periode figuren beskriver. Hvis man ser på fordelingen af arbejdstilladelser ifølge oprindelsesland, ser man at antallet er højest fra de østeuropæiske lande, men at forøgelsen er størst i udstedelsen af arbejdstilladelser til personer fra Asien.

3. Indvandrernes beskæftigelsesforhold og arbejdsløshed.

Efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft har været stor og derfor er arbejdsløsheden ubetydelig. Island har været en stor importør af udenlandsk arbejdskraft de sidste mange år og denne tendens fortsætter. Denne efterspørgsel findes hovedsageligt inden industrien, navnlig i byggeindustrien, og inden mange tjenestegrene, navnlig i omsorgen og rengøring. Der foreligger ingen oplysninger om antal arbejdsledige i Island blandt indvandrere.

4. Indvandrere inden de forskellige fagområder og brancher

Midlertidige tilladelser i 2001, fordelt på fagområder

	Antal	%
Ledere, specialister, mennesker med særlig uddannelse, kunstnere og kontorpersonale	148	6 %
Børnepasning, omsorg og hjemmehjælp	107	5 %
Rengøring, opvask og køkkenhjælp	337	15 %
Kokke, tjenere, bartjenere, servicepersonale i salon	37	2 %
Ekspedition og lagerarbejde	70	3 %
Håndværkere, specialiserede medarbejdere og arbejdere i byggeindustrien	241	10 %
Håndværkere, specialiserede medarbejdere og arbejdere i metal og elektronik	58	2 %
Maskinarbejder og arbejdere i anden industri, fabrikker og fødevareproduktion	295	13 %
Håndværkere, specialiserede medarbejdere og arbejdere i kødindustri og slagterier	68	3 %
Arbejdere i landbrug	68	3 %
Arbejdere i fiskefabrikker	540	23 %
Fiskere	19	1 %
Idrætsmænd og trænere	92	4 %
Dansere	176	8 %
Uspecificeret eller oplysninger mangler	47	2 %
I alt	2323	100 %

5. Grundene til de forskellige indvandrergruppers høje arbejdsløshed.

Der henvises til nr. 3.

6. Behov for arbejdskraft på kort og længere sigt.

Ekspansionen de sidste mange år har ført til en betydelig mangel på arbejdskraft mange steder i næringslivet. Denne kendsgerning har ført til et stort og et stadigt voksende import af udenlandsk arbejdskraft de sidste år. Der findes ingen tal om omfanget af udenlandsk arbejdskraft fra Den europæiske økonomiske sone, siden foretagenderne ikke behøver at registrere de medarbejdere de ansætter fra denne region. EØS-arbejdsformidlingen er ansvarlig for ansættelsen af personer fra Den europæiske økonomiske sone for de som måtte ønske det. Man benytter sig i stadig voksende grad af det tilbud EØS-arbejdsformidlingen giver. Over 300 personer blev i 1999 ansatte på denne måde fra Den europæiske økonomiske sone direkte på vegne af EØS-arbejdsformidlingen, men samsvarende tal for 1998 var omkring 100. Man ved desuden at forespørgsler og anden kontakt med arbejdsgivere har i voksende grad ført til ansættelse af statsborgere fra EØS-lande, selv om dette ikke er blevet registret hos EØS-arbejdsformidlingen.

Det er ganske vanligt at man ansætter håndværkere, særlig snedkere, fra Den europæiske økonomiske sone. Man ansætter også personale til slagterier og andre arbejdsområder, hvor der er mangel på islandsk arbejdskraft, for eksempel i fiskefabrikker, omsorg og rengøring. Der findes udførlige oplysninger om import af arbejdskraft fra lande udenfor Den europæiske økonomiske sone.

7. Beskæftigelsens og arbejdets rolle i integreringspolitikken

Arbejdsdirektoratet har haft ansvaret for at udstede arbejdstilladelser til udlændinge siden den 1. august 1998, jævnfør art. 3 i lov nr. 133/1994 og udlændinges ret til arbejde. Lovens vigtigste forudsætning for at få tilladelse til at arbejde er, at man ikke kan fremskaffe kyndige arbejdere indenlands, at landets erhvervsliv mangler arbejdskraft, eller at der er andre særlige begrundelser for tilladelsen. Man 8behøver ikke at søge om arbejdstilladelse for statsborgere fra lande, som deltager i aftalen om Den europæiske økonomiske sone. Store forandringer har fundet sted på det islandske arbejdsmarkedet i løbet af de sidste år, og samfundet har også forandret sig på den måde, at et stort antal af de udlændinge som er kommet til Island til at arbejde, opholder sig nu i længere tid end før i landet, og bliver endda indvandrere. Udenlandske statsborgere er blevet meget synlige deltagere i det islandske erhvervsliv, og debat om deres anliggender har været i brændpunktet i et godt stykke tid.

8. Arbejdsmarkedets rolle i indvandrerpolitikken.

Arbejdsmarkedets partnere deltager i komitéer som arbejder med udlændingenes anliggender. De sidder for eksempel i bestyrelsen til Arbejdsorganisationen og har på mange måder med udlændingenes anliggender at gøre. Man må søge om udtalelse fra fagforeningen i vedkommende arbejdsområde for at få en midlertidig arbejdstilladelse.

Socialministeriet er ansvarligt for arbejdet til en komité om revision af udlændinges erhvervsrettigheder. I denne komité sad der blandt andet arbejdsmarkedets partnere. Socialministeriet er også ansvarligt for en komité, som har den opgave at undersøge situationen til indvandrere i Island, og arbejdsmarkedets partnere har også deres repræsentanter der.

9. Foranstaltninger mod etnisk diskriminering i arbejdslivet

Der findes ingen officielle foranstaltninger mod etnisk diskriminering i arbejdslivet, men socialministeriet gik den opgave at følge op et forslag til resolution om at etablere et center for udlændinge i Vestfjordene. Centret kaldes Multikulturelt center. Dets vigtigste formål er at oplyse udlændinge om deres rettigheder og pligter i det islandske demokratiske samfund. Det skal også modarbejde fordomme og åbne for kontakt mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund. Reykjavik kommune også snart åbne et Internationalt hus i Reykjavik, og det skal også modvirke racediskriminering.

Slutord.

Så længe Islands økonomiske system fortsætter at vokse sådan som det nu gør, vil der komme stadig flere udlændinge ind på det islandske arbejdsmarked. Udviklingen ser også ud for at gå i den retning, at udlændinge i stadig større udstrækning ser på Island som et godt sted at bo, men ikke bare en kortvarig arbejdslejr. Denne situation er ny for islændingene, og i denne sammenhæng er det blandt andet vigtigt for os at se på erfaringerne til den andre nordiske lande og at lære af dem.

^ upp